Cases er der, hvor AI bliver til noget, man kan se for sig

Det er lettere at forstå AI, når man først ser situationen

AI kan hurtigt blive et lidt stort ord. Man hører om modeller, agenter, prompts, automatisering og produktivitet. Det kan alt sammen være relevant. Det hjælper bare ikke ret meget, hvis man stadig tænker: hvad betyder det for mig på en almindelig tirsdag?

En case starter et andet sted. Den starter med en person og en opgave. Der er noget, der skal forstås, læres, bygges, vurderes eller forklares. Først derefter kommer AI ind som en hjælp.

Det gør historien mere ærlig. Man kan se, hvad AI faktisk gjorde. Man kan også se, hvad den ikke havde ansvar for. Den forskel er vigtig, fordi det er dér, de fleste gode samtaler om AI begynder.

De fem cases viser hver sin slags hjælp

Far-historien starter med en journal, svære ord og meget kort tid. AI hjalp med at samle research, finde spørgsmål og gøre et oplæg klart til fagpersoner. Det centrale er ikke, at teknologien tog en beslutning. Det centrale er, at en samtale med lægerne kunne blive mere konkret.

Læringscasen starter ved et barn, der godt kunne noget af stoffet, men gik i stå, når opgaven blev pakket anderledes ind. AI blev brugt til variation. Flere eksempler. Flere forklaringer. Flere måder at øve det samme på, indtil forståelsen begyndte at sidde bedre fast.

Kreativitetscasen starter med idéer, der normalt ville blive liggende i hovedet. Når AI kan hjælpe med at prøve musikalske idéer af, bliver afstanden mellem tanke og første udkast kortere. Så begynder man også at opdage sin egen smag tydeligere: hvad virker, hvad lyder forkert, og hvad kræver rigtigt håndværk?

Smukflow-casen starter med en organisation og en idé, der skulle gøres synlig hurtigt. På tre timer blev der bygget en prototype, som andre kunne se, prøve og kritisere. Tre timer betyder ikke færdigt arbejde. Det betyder, at idéen blev konkret nok til næste samtale.

Freja-casen starter dér, hvor AI får en mere aktiv rolle. Når en agent kan huske kontekst, følge instruktioner og hjælpe tættere på handling, bliver det ekstra vigtigt at tale om navn, gennemsigtighed, godkendelse og stopregler.

En god AI-case skal også vise grænsen

Hvis en AI-historie kun handler om gevinst, bliver den for nem. Man sidder tilbage med følelsen af, at teknologien bare løste noget. Sådan er virkeligheden sjældent.

I Superkræfter er grænsen en del af casen. Far-historien handler om forberedelse og faglig vurdering. Den er ikke sundhedsrådgivning. Læringscasen handler om variation og forståelse. Den er ikke en guide til at springe arbejdet over. Kreativitetscasen handler om adgang og idéarbejde. Den siger ikke, at alt output automatisk er godt.

Det samme gælder Smukflow og Freja. En prototype skal vurderes, før den bliver til drift. En agent skal have tydelige rammer, før den får lov at hjælpe tæt på handling. Det er den slags grænser, der gør cases brugbare i en organisation.

I bogen er casene historier. I foredraget bliver de billeder, man kan tænke med

I bogen får historierne lov til at være mere personlige. Der er familie, tvivl, arbejde, begejstring, irritation og de små valg, der opstår undervejs. Far-historien folder sig også ud i bogen, og derfor fortæller casesiden kun nok til, at man forstår arbejdsformen og alvoren.

I foredraget bruger Mikkel casene anderledes. Her bliver de billeder, publikum kan huske bagefter. En leder kan huske journalen, fordi den viser ansvar under tidspres. En underviser kan huske læringscasen, fordi den viser forskellen på at få svaret og at forstå stoffet. En udviklingschef kan huske Smukflow, fordi den viser, hvordan en idé kan blive testbar hurtigt.

Når en case først sidder fast som et billede, bliver det lettere at tale om egen hverdag. Hvor har I for meget information og for lidt tid? Hvor mangler I flere måder at lære eller forklare på? Hvilken idé skal bygges langt nok til, at den kan vurderes? Hvilken AI-agent må aldrig handle uden godkendelse?

Cases kan bruges som startpunkt for jeres egne opgaver

I en workshop er pointen ikke, at alle skal kopiere de fem cases. Pointen er at finde jeres egen version af dem. En kommune, en skole, en sundhedsorganisation, en festival og en ledergruppe har forskellige opgaver, men mønstrene kan ligne hinanden.

Måske har I dokumenter, der skal læses bedre, før et møde. Måske har I medarbejdere, der skal lære AI uden at miste faglig kvalitet. Måske har I idéer, som aldrig bliver prøvet, fordi første version tager for lang tid. Måske er I begyndt at tale om agenter, men mangler klare regler for, hvad de må gøre.

Cases hjælper med at holde samtalen nede på jorden. Man kan pege på en situation, tale om hvad AI gjorde, og derefter spørge: hvor har vi noget, der minder om det?

Start med den case, der ligner dit spørgsmål mest

Hvis AI stadig føles abstrakt, så begynd med far-historien. Den viser AI som overblik, research og bedre spørgsmål i en alvorlig situation, hvor mennesker med fagligt ansvar stadig skal vurdere det vigtige.

Hvis du tænker på skole, kompetencer eller medarbejderlæring, så begynd med 02-til-10-casen. Den viser, hvordan AI kan skabe flere veje ind i det samme stof. Hvis du tænker på idéer, kommunikation eller kreativitet, så begynd med Idé er værk.

Hvis spørgsmålet handler om tempo, prototyper og organisation, så er Smukflow et godt sted at starte. Hvis spørgsmålet handler om agenter, roller og ansvar tættere på handling, så gå til Freja.